Graffiti kunst på lærred

Graffiti er traditionelt en udtryksform, der centrerer sig omkring seje bogstaver og kreative farvekombinationer. En graffitimaler har ofte et graffitinavn bestående af en kombination af bogstaver, kaldet et “one”. Som graffitimaleren forsøger man at gengive sit one på så mange forskellige måder som muligt. Et graffitimaleri med bogstaver kalder man ofte et “piece”. Et piece kan bestå af alt fra simple bløde bogstaver, til skarpe og komplekse bogstaver, der sammefletter og snor sig ind og ud af hinanden på opfindsomme og kreative måder. Som graffitimaler handler det om at mestre alle stilarter – og gerne opfinde din egen! – da det giver respekt at kunne frembringe sit graffiti “one” på så mange forskellige måder som muligt.

Et graffiti piece behøver ikke at blive malet på en væg. Vi maler også graffiti på et lærred, hvilket giver en fed mulighed for at få noget urbant og råt til at hænge i stuen eller på børneværelset. I Bandit Graphics mestre vi stort set alle stilarter indenfor graffiti og vi kan få et hvilket som helst navn til at se super fedt ud. Graffiti kunst på lærred kan indeholde hvad som helst. Det kan være navnet på dit yndlings fodboldhold, med seje bogstaver malet i klubbens farver, eller det kan være dit eget fornavn eller din families efternavn. Da graffiti er en kreativ leg, er der ingen grænser for hvad der kan udføres.

Street art på lærred

Street art minder om graffiti i sin brug af spraydåser, men har ikke nødvendigvis samme fokus på bogstaver. Street art giver ofte et mere grafisk udtryk, hvor fede karakterer og kunstneriske tilføjelser i større grad er i fokus. De to stilarter har mange overlap og komplimenterer hinanden på fede måder. Et graffiti piece kan hurtigt komme til at se meget sejere ud, hvis der f.eks. tilføjes en fed figur ved siden af bogstaverne.

Når vi maler graffiti eller street art på lærred tager vi som altid udgangspunkt i dine ønsker for motiv og tema. Ofte tager vi brug af alle de smarte malerteknikker fra spraydåsen, som nemt og lækkert kan overføres til graffitikunst på lærred. Graffiti er i den sammenhæng mere metoden, som værket bliver udført med, end det er motivet på maleriet. Vi bruger spraydåser, men kan med dem male stort set alle former for motiver og stilarter. Ønsker du et fedt graffiti piece til dig selv eller som en sej og personlig gave, så tag kontakt til os allerede i dag!

Ønsker du at give dit hjem et personligt og unikt udtryk, så tag kontakt til os i dag!